Titel og underoverskrifter i et manuskript til en tale

I opgaveformuleringen til et manuskript til en tale, står der ofte, hvilken titel du skal give din tale. Så bruger du den titel.

Hvis du ikke får en titel angivet, så skal du finde på en. Det må ikke være titlen på opgaveformuleringen eller titlen på nogen af kilderne. Man må gerne tage udgangspunkt og omformulere overskrifter og titler på opgaveformuleringen og kilderne - men hovedpointen er, at du selv formulerer en titel.

Titlen må gerne være fængende; noget der vækker læserens interesse:

Brexit: A tragedy for Britain and Europe

Men det er ikke strengt nødvendigt, og den kan også blot være mere objektiv og signalere, at man blot vil diskutere noget:

Brexit - the pros and cons for Britain

Den første model kan være farlig, og man skal altså være sikker på, at opgaveformuleringen lægger op til, at man må have en stærk holdning i sin tale. Hvis opgaveformuleringen ikke lægger op til, at man kan vise sin holdning, så er den anden løsning bedre.


Underoverskrifter

Man må ikke lave underoverskrifter i engelske essays. Omformulér eventuelt underoverskriften, så den bliver en hel sætning, som kan placeres først i afsnittet, og som på den måde bliver en 'topic sentence'.


Store og små bogstaver

På dansk bruger man normalt kun stort bogstav i starten på en titel, men på engelsk er det anderledes.

Generelt er det således at følgende ordklasser altid staves med stort:

substantiver (navneord)
verber (udsagnsord)
adjektiver (tillægsord)
adverbier (biord)
pronominer (fx he, she, it, I, you, they)
underordnende konjunktioner (fx as, since, if, when, because)


Følgende ordklasser staves med lille (med mindre de er første eller sidste ord i titlen):

Præpositioner (forholdsord, fx in, on, of, over, about)
Artikler (a, an, the)
Former af to be (am, is, are, was, were)



Mere om debatterende essays
Titel og underoverskrifter
Indledning
Hoveddel
Konklusion
Topic Sentences
Tips til Sprogbrug

Mere om manuskript til tale
Titel og underoverskrifter
Indledning
Hoveddel
Konklusion
Topic Sentences

Ingen kommentarer:

Send en kommentar