Sprog i debatterende essays

Et debatterende essay ligner i nogen grad det, vi på dansk kalder en kronik. Dvs. den er lidt kronik-agtig, fordi man strengt taget gerne må sige sin holdning til de ting, som man bliver spurgt om i opgaveformuleringen.

Don't think

Sproget skal dog være lidt formelt, hvilket betyder, at man ikke må bruge udtryk som:

I think

I believe

In my opinion

Man må ikke anvende nogle af ordene I, me og my.

Meget ofte kan man blot udelade disse udtryk, og så bliver sætningen helt fin:

I think that illegal immigration in the US is a big problem.
Illegal immigration in the US is a big problem.

Det får endda sætningen til at lyde som et faktum, selvom den i virkeligheden er en påstand. Og det er ikke nogen dårlig ting.

Holdningsadverbier

Hvis man gerne vil udtrykke sin holdning til en ting i essayet, kan man bruge de såkaldte ”holdningsadverbier”. Det er ord som honestly, fortunately, unfortunately, frankly, interestingly, surprisingly, unsurprisingly, luckily, clearly, sadly, hopefully, more importantly. Disse ord kan man placere i starten af en sætning, og derved udtrykker man sin holdning til sætningen:

Fortunately, we will get the whole truth once the CIA have declassified all the relevant documents. Unfortunately, that will not take place for another 70 years.

Det er vigtigt, at man husker at sætte komma efter holdningsadverbiet.

Man kan også omformulere holdingsadverbierne til sætninger, hvori de indgår som adjektiver.

Clearly, we haven’t heard the whole truth.
It is clear that we haven’t heard the whole truth.

Unsurprisingly, we haven’t heard the whole truth.
It is not surprising that we haven’t hears the whole truth.

Det er nu meget vigtigt, at man ikke hele tiden bruger holdningsadverbierne, for så kommer essayet til at virke for subjektivt. Det må gerne være subjektivt, men det må ikke virke subjektivt.

Sammentrækninger

Den lidt formelle tone skal komme til udtryk i, at man ikke hele tiden bruger sammentrækninger, som he’ll, they’ll, he’s, she’s. Jeg mener nu, at man i mange tilfælde godt kan forsvare de lidt talesprogsagtige sammentrækninger som ”it’s”, ”won’t” med flere. Men man skal holde sig helt fra de meget talesprogsagtige og i nogle tilfælde dialektale sammentrækninger som ain’t, gonna og wanna.

Man skal også holde sig fra udtrykket kind of (og sammentrækningen kinda). I stedet kan man ofte bruge somewhat, quite eller a little:

It’s kind of strange.
It’s somewhat strange.
It’s quite strange.
It’s a little strange.

Kraftudtryk

Man skal også helt holde sig fra kraftudtryk, herunder hvad vi i Danmark vil kalde bandeord. Hvis man virkelig har lyst til at sige, at noget er ”so fucked up”, eller ”complete bullshit” så kommer man på opgave, for så må man omformulere: ”It is quite unacceptable”, ”It’s absolutely nonsense” (eller tilsvarende afhængig af konteksten).

Mere om debatterende essays

Titel og underoverskrifter
Indledning
Hoveddel
Konklusion
Topic Sentences
Tips til Sprogbrug