Simpel nutid og udvidet nutid

Form

Simpel nutid består af den korteste form af verbet, eller eventuelt af den korteste form +s:

I/you/we/they work.
He/she/it works.

Udvidet nutid består af am/is/are + et verbum i ing-form:

am working.
He/she/it is working.
We/you/they are working.

Den typiske fejl

Den hyppigste årsag til, at man får denne fejltype er, at man i essays normalt skal holde sig til simpel nutid. Man skal ikke bruge udvidet nutid. Man bruger nemlig den simple nutid til at signalere, at det man sige eller skriver er sandt.


Hvornår bruges simpel nutid

Danskere har tendens til at bruge udvidet nutid, når man egentlig skal bruge simpel nutid. Som udgangspunkt bruger man simpel nutid om handlinger eller tilstande, der generelt er sande:

Water boils at 100 degrees Celsius.
The British drink a lot of tea.

Simpel nutid bruges også, når noget sker regelmæssigt:

Mary usually walks to school.

Hvornår bruges udvidet nutid

Udvidet nutid bruges normalt kun, når handlingen er midlertidig, og når den sker mens sætningen siges eller skrives:

We are staying with John this weekend to prove to him that his house isn't haunted.

Man kan også bruge udvidet nutid til at beskrive ting, som er i gang med at ændre sig:

British summers are getting hotter due to global warming.

Man kan godt bruge udvidet nutid om gentagne handlinger, hvis de sker i en afgrænset periode:

I'm looking after my parents' dogs this week while they are on holiday.

Endelig kan man bruge udvidet nutid om arrangementer i fremtiden:

We are flying to London next week. (biletterne er købt)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar