Komma i relativsætninger

Relativsætninger er en slags indskudte sætninger, og der er grundlæggende to slags.
  • Definerende relativsætninger
  • Parentetiske relativsætninger


Definerende relativsætninger

Der sættes ikke kommaer før eller efter definerende relativsætninger.

Definerende relativsætninger er sætninger, der starter med that, who eller which. De er sætninger, der giver vigtig eller essentiel information om det ord, som that, who eller which viser tilbage til. De er med andre ord sætninger, der definerer det ord, som relativpronominet viser tilbage til.

That was the man who stole my wallet yesterday.

Her viser relativpronominet who tilbage til man, og hele den understregede relativsætning giver essentiel information om den mand, der tales om. 

Det er vigtigt at forstå, at vi med "vigtig" og "essentiel" mener noget bestemt - nemlig at der i en bestemt sammenhæng er flere forskellige mænd, og at relativsætningen udpeger en bestemt mand blandt flere mulige: Det var den mand, ikke ham der, der står derovre.


Andre eksempler:

They’re the people who want to buy our house.
The cars that were headed for Tivoli were all full of children.


Parentetiske relativsætninger

Der sættes komma før og efter parentetiske relativsætninger (med mindre, der står et andet tegn, for eksempel et punktum).

Parentetiske relativsætninger er sætninger, der starter med who eller which, og de giver ekstra information, som egentlig ikke er vigtig, til det ord, som who eller which.

The Titanic, which sank in 1912, was the biggest passenger liner when it was built.
In 1912, the biggest passenger liner was the Titanic, which sank on its virgin voyage.

I modsætning til definerende relativsætninger, så udpeger parentetiske relativsætninger ikke det ord, som der vises tilbage til blandt flere mulige. I eksemplet med Titanic, så er der kun én Titanic, og derfor udpeger relativsætningerne ikke, hvilken Titanic, vi taler om. Det er derfor, man siger, at informationen er parentetisk, og det er derfor, der skal kommaer omkring.

Andre eksempler:

Peter, who has just graduated from law school, is now a much sought-after young man.
My computer, which has been crap from the beginning, has just crashed again.


Kan man bruge that eller ej?

Man kan bruge that i definerende relativsætninger i stedet for who eller which
I parentetiske relativsætninger kan man ikke bruge that.

They're the people that want to buy our house. (korrekt - definerende)
The Titanic, that sank in 1912, was a large passenger liner. (ikke korrekt - parentetisk)


Relativsætninger
Relativpronominer
Kommaer
Definerende
that, who, which
Nej
Parentetiske
who, which
Ja


Ingen kommentarer:

Send en kommentar